onsdag den 26. maj 2010

Bare kald mig Yvonne


(Tyvstjålet fra www.hm.com)

(Tyvstjålet fra www.topshop.com)

Jeg ville eeeeeeelske ar eje dette "Yvonne fra Olsen Banden"-agtige outfit her til sommer. Og så ville jeg elske at tilbringe et par uger et sted hvor det faktisk var varmt nok til at iføre sig det uden at få blå læber.

Har bare en forestilling om mig i dette tøj, bare fødder, spadsere i strandkanten, hånd i hånd med niklas i solnedgangen, med en drink i hånden. Helt lækker, tanned og afslappet. I virkeligheden er både Niklas og jeg så ludfattige at den tur nok bliver sponsoreret af vores pensionsopsparing om 50 år. Udover det lider jeg af kronisk bleghed og fregner. Latino-tan er for mig en drøm der aldrig går i opfyldelse...

Ikke desto mindre er det en rar dagdrøm som jeg flygter til, når jeg trænger til et break fra den franske grammatik.

tirsdag den 25. maj 2010

The winner takes it all

Efter de sidste dages forbitrede skuffelse, er der nu endelig lidt held i sprøjten for mig! For den nette sum af 33,58 DKK har jeg erhvervet mig ikke mindre end to pæne ure inde på ebay. At der kun var en modstander er ligegyldigt - for jeg vandt! Nu glæder jeg mig bare til at modtage dem. Jeg får mit kamera med posten i morgen - så glæd jer! Snart bliver i sprøjtet til med billeder.

Min første studentereksamen er nu vel overstået - så er der kun seks tilbage før huen kommer på. Det gik fint nok idag. Emnerne var skod og jeg fik ondt i numsen af at sidde i fem timer på en dårlig stol. Men det er overstået, og jeg skal aldrig nogensinde i resten af mit liv skrive en dansk stil. Spørg lige om det er en fantastisk følelse?

Nu har jeg et par stille læsedage inden det står på skriftlig fransk på fredag. Og om to uger tager jeg en lille forlænget weekend til Bruxelles - livet er ikke så dårligt for Ellen pt.

mandag den 24. maj 2010

Fornuftig-Ellen

Idag er det mandag, dagen før min første studentereksamen, og jeg har simpelthen været så fornuftig.

Dagen startede tidligt med pinsegudstjeneste/koncert med kirkekoret. Det gik uendeligt langsomt og var temmelig kedeligt og koldt (det var en udendørs-gudtjeneste) - men det er jo mit job at stå der og se veloplagt ud og synge salmer.

Bagefter tog jeg hjem til frokost hos forældrene. Vi planlagde flytning og andre fornuftige ting. D. 1. juni flytter jeg hjem til dem igen, så der er jo en del praktiske ting der skal falde på plads, for eksempel hvor man gør af indholdet fra en hel lejlighed, imens jeg drager til Bruxelles i et helt år. Jeg har fået doneret mit dejlige, omend noget ustemte klaver til ungdomshuset - det bliver hentet på tirsdag. Resten af sagerne skal pakkes ned her løbende igennem juni, og de sidste ting bliver så hentet og kørt ud på Niklas' families bondegård lige inden min sidste eksamen. På den måde er jeg fri til at fejre studenterfester og Roskilde uden at skulle tænke på at flytte. Det er rart.

Nu her sidder jeg i en rengjort lejlighed og prøver at holde styr på dansknoter og printerkabler. Jeg skal op til skriftlig dansk i morgen kl. 09.00 - og jeg må indrømme at jeg er lidt spændt. Jeg er ikke nervøs - dansk er mit bedste fag og jeg plejer at score et 10- eller 12-tal. Men det er nervepirrende - det med at blive student bliver pludselig så konkret når eksaminerne starter. For at aflede min opmærksomhed fra alt det kriblen i maven hører jeg en masse musik - verdens bedste distraheringsmetode.

Dette nummer elsker jeg af mange grunde. Elly Jacksons underlige stemme og androgyne look er så specielt og passer perfekt ind i det lydunivers der bliver skabt. Derudover er musikvideoen også bare mere end sej. Enjoy!

søndag den 23. maj 2010

Trøstekøb

Tidligere idag fortalte jeg om mit agressive konkurrence-gen som slår til i forbindelse med ebay-shopping. Jeg må med sorg i stemmen meddele, at ingen af de ting jeg har brugt hele dagen på at byde på, blev mine. Jeg er stadig nybegynder inden for alt dette auktions-netsalg, og jeg har på fornemmelsen at jeg gør et eller andet forkert. Jeg er sur og skuffet og ærgerlig (især fordi det ur som har været mit hele vejen igennem, blev givet til en anden tre minutter inden auktionen sluttede - imens jeg var ude at tisse..).
Som plaster på såret gav jeg istedet for mig selv lov at bruge en lille smule (læs - alt alt for mange) penge på dette:



Jeg har i meget meget lang tid gået og ønsket mig et nyt kamera. Mit gamle gik i stykker sidste sommer (festival, fuldskab, sandstrand og kameralinse er ikke en god kombi), og jeg har de sidste par måneder stjålet Niklas' kamera i tide og utide.
Jeg ELSKER at tage billeder. Det er den bedste måde at fastholde en masse gode minder på, når nu man har en hukommelse som en si. Derudover ville det også gøre det en del lettere at overføre billeder her til bloggen. Sidst men ikke mindst har jeg også brug for det - nu i denne tid hvor alt studenter-tjuhejsen kommer, og hvor jeg rejser til Bruxelles efter sommerferien. Jeg er nødt til at forevige alle disse spændende begivenheder.

Alt i alt - det er helt ok at bruge 1400 kr., selvom jeg er ludfattig, udeboende på den laveste SU og netop blevet fyret. Because i worth it!

Køkken-akrobatik

Niklas tilbringer endnu en lang aften på arbejdet. Som den flinke kæreste jeg er, har jeg besluttet mig for at springe ud i lidt af et cirkus-nummer; jeg vil prøve at banke noget spiseligt sammen til min elskede. At lave mad i min skotøjsæske af et køkken (2 kvadratmeter, som samtidig også fungerer som entre og opbevaringsrum til alt det der ikke kan være andre steder i min minimale lejlighed) er lidt af en udfordring. 40 cm. køkkenbord bliver fyldt til bristepunktet med ingredienser og køkkenredskaber, gryderne bobler løs på de to kogeplader, og jeg står storsvedende, med tungen lige i munden for ikke at brænde mig på miniovnen som står på gulvet, imens jeg kokkererer på livet løs.

Resultat?

Efter en time i køkkenet:

Paprika-marineret kylling
Wok med bulgur, rød peber, broccoli, svampe, nypillede ærter og majs
Hjemmelavet naanbrød med hvidløg
Friske blomster og tændte stearinlys på bordet
1 stk. temmelig udmattet Ellen

.. Og forhåbentlig også 1 stk. glad kæreste om et øjeblik. Venter spændt med et øje på døren.

Det handler ikke om at vinde..

... men om at være med. Det er mit motto. Jeg er verdens mest usportslige menneske, har ingen forståelse for folk der går amok over resultater og vinderchance. Jeg kunne ikke være mere ligeglad med at vinde, i lige fra fodbold til rundbold til hvem der har de højeste karakterer.
Kun på et eneste punkt er jeg et konkurrencemenneske. Ebay. Jeg hadder, hader, HADER når folk byder over mig derinde. Som tidligere nævnt leder jeg efter godt sommertøj (roskilde-tøj) men er temmelig begrænset fordi jeg bor i denne dumme lille provinsby. Nu har jeg forelsker mig i en dejlig taske og et pænt ur, på denne djævelske hjemmeside. Og så er der en dum australier der også går efter det.
Mit konkurrence-gen tager over, hvilket resulterer i at jeg bruger denne dejlige solskinsdag på at sidde sammenbidt ved computerskærmen med dankortet klar og et øje på nedtællingsuret. Jeg er klar til at kæmpe til sidste blodsdråbe!

lørdag den 22. maj 2010

... She's alive!

Ja - jeg er stadig i live. Det har været dødt her på bloggen i næsten en uge nu. Hvorfor? Fordi jeg har fået sommerkuller. I mandags gik vi jo ind i den sidste skoleuge for Ellen på Skive Gymnasium, og hele denne uge er godt nok blevet festet og stresset væk. Den spirende nervøsitet for de kommende eksaminer voksede til nye højder, og det dejlige sommervejr gjorde bare at hovedet slet ikke ville blive siddende imellem skuldrene og være funktionelt - det ville slappe af og feste og være ufornuftigt.

Det hele startede i onsdags, da en stor fragtvogn kørte ind på gymnasiets parkeringsplads med hundredvis af spændende kasser, var det svært at holde jordforbindelsen. Alle de spændende kasser indeholdte nemlig vores studenterhuer! Jeg ved at det er plat og at jeg først skal igennem syv eksaminer - men jeg kunne altså ikke lade være med at blive lidt rørstrømsk da jeg stod med den i hånden.

Torsdag var aller sidste rigtige skoledag, og der var travlt. Vi skulle afslutte alle fag, have de sidste gode råd med på vejen fra lærerne og derudover skulle der lægges sidste hånd på forberedelserne til fredagens strabadser. Om aftenen tog hele klassen ud til Kristian hvor vi skulle holde den sidste fest sammen som en rigtig klasse. Det blev nu ikke til så meget fest. Vi grillede, legede dåsekuk, drak lidt øl og gik en tur langs stranden. Alle folk var så meget oppe at køre, at alkohol slet ikke var nødvendigt.





Endelig blev det fredag, den aller aller sidste skoledag. Der var nu ikke så meget skole over det. Klassen mødtes kl. 09.00 hos Jacob, alle sammen flot udklædte. Her startede vi ud med rundstykker og whisky. Jeg havde faktisk ikke troet at jeg kunne få alkohol ned så tidligt på dagen, men det smagte overraskende godt. Omkring kl. 11 var vi alle sammen godt beduggede og turen ned igennem centrum var larmende og opmærksomhedskrævende. Temaet for hele gymnasiet var "musik igennem tiden" og min klasse var udklædt som jazz. Gåturen ud til gymnasiet tog en del tid, da vi havde både Julie som human-size kontrabas og Julia som saxofon med på slæb!

Ude på skolen havde vi egentlig fået strenge ordre på ikke at medbringe alkohol, men jeg tror lærerne gav lidt op. Klassen spillede rundbold imod 1.G og 2.G's musikklasser, og vi blev simpelthen tæsket. Hele klassen driblede rundt på banen uden nogen som helst form for finmotorik og drak dåseøl.
Resten af dagen er forløbet lidt i en alkoholtåge. Jeg har svage minder om et kåringsshow, en hel masse karameller, fest i parken, mange mange øl, masser af sol og varme, uendelige mængder cigaretter, endnu flere øl, og derefter... En masse blanke timer, hvor jeg ikke har nogen erindring om hvad jeg har lavet.




Og nu er det så lørdag. Jeg har haft mit livs største omgang tømmermænd, en lang sidste arbejdsdag i børnetøjsforretningen og en følelse af tomhed. Det er underligt at tænke på at der i hvertfald går to år før jeg skal i skole igen. Jeg kommer aldrig igen til at gå i klasse med alle disse dejlige mennesker som 3.B udgør. Om præcist en måned får jeg sat huen på hovedet, og jeg kan lægge Skive helt bag mig. Underligt og ret så fantastisk.